Vores holdning er, at vi henvender os til kvalitetsmennesker, viden og information ud fra ‘How’ og hurtigt omsætter dette til ‘What’. Det er ofte fornuftigt indenfor vores fagområde. Dog skal der mere til, når det gælder genanvendlige forpakninger. Så længe dit firma ikke beskriver ‘Why’ indefra, kommer det ikke til at ske. Folk tror ofte, at dette hovedsagligt medfører omkostninger og ingen fortjeneste. Denne antagelse er ikke korrekt.

Why = SDG 12

Kender du SDG’erne (Sustainable Development Goals eller Bæredygtige Udviklingsmål)? De 17 mål blev fastsat på baggrund af globale inputs fra organisationer samt individuelle personer. Mål 12: At sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre. Delmål 12.5: Hen imod 2030 skal affaldsproduktionen begrænses stærkt ved hjælp af prævention, reducering og genbrug

I begyndelsen af 1990’erne havde Holland allerede Forpakningsloven (I, II og III). I 2015 viste det sig dog, at denne ikke havde den ønskede effekt. Flere bindene aftaler blev aftalt i Rammeoverenskomsten 2007-2012 og 2013-2022. Også her bliver ikke alle mål opnået (endnu). Det antages ofte, at det kun har noget med økonomien at gøre. Men vores holdning er: ‘Why’et bliver ikke følt (nok) i forpakningskæden (endnu).

Dit ‘Why?’

Du har også en plads i denne kæde. Vi ser stadig mange firmaer, som ikke laver en specifik udførelse af deres ‘Why’, som er koblet til SDG 12.5. Og hvis denne ikke bliver følt, så følger genanvendelige forpakninger ikke. Du tænker nok på, hvad du kan gøre som kvalitetsmanager. Det er et logisk spørgsmål. Som QA er du ikke bare organisationens ‘ambassadør’ uden grund. ‘So BE the ambassador’. Også for ‘Why 12.5’!

Dit ‘How’?

Nu skal du være konkret. Her kan du, så at sige, virkelig udleve dig selv. Her ligger din styrke! Hvad bliver dit ‘How’? Hvordan vil du reducere dit forpakningsaftryk? Hvilke konkrete mål vil du opstille? I praksis er det kompliceret, for tit er viden stadig i udvikling. Er kaffebægre af pap bedre end plastikbægre? Hvordan garanterer vi fødevaresikkerhed i en papirforpakning? Det er spørgsmål, som du kan blive konfronteret med.

Hermed kan samarbejde byde på en løsning. Enkle forslag:

• Tilslut dig vidennetværker,
• Tilslut dig alliancer for at dele erfaringer,
• Fordyb dig i rapporter fra vidensinstitutter og erfaringsprojekter,
• Lav en oversigt over, hvad der i øjeblikket allerede er tilgængeligt på markedet for genandvenlige alternativer
• Vær selv aktiv i pilotprogrammer og undersøgelsesprogrammer
• Sørg for, at du får indsigt i indvirkningen af dine nuværende forpakningsmaterialer på miljøet, såsom fodaftryk og CO2-belastning
• Søg samarbejde i kæden: Ved forbedring af betingelserne i kæden og/eller en kortere kæde, er produkter mere modstandsdygtige, hvilket muliggør mindre eller slet ingen forpakning

Tip: Dette er også et passende emne til et afsluttende projekt for en bachelor- eller kandidatstuderende.

Dit ‘What?’

I praksis er ‘How’ og ‘What’ tæt forbundet. Indimellem finder du på noget, men er det umuligt at udføre. Antag, at du vælger en opdelt indsamling af kaffebægre af pap. God idé, men den skal være udførlig og ovenikøbet har du også brug for en salgskanal. Eller du vælger en ny type forpakning? Fint, men fødevaresikkerheden og kvaliteten skal bibeholdes. Nogle potentielle muligheder:

• Undgå så vidt muligt forpakning af friske produkter
• Tilpasning af det brugte materiale og størrelser
• Lav plastikforpakning tyndere
• Skift over til genanvendlige materialer
• Brug alternativer, som kan overtage forpakningens funktion
• Bio-coatings
• Dry misting
• Lasertaggen
• Fortæl om den komplekse bæredygtighedsfortjeneste til kunderne

Fordele ved en database med kontaktmaterialer til fødevarer

Databasen for kontaktmaterialer til fødevarer, Riskplaza, holder skarpt øje med udviklingen og sørger for, at der altid er en opdatering af tilgængelige, (og) genanvendelige forpakningsmaterialer. Sådan er du altid up-to-date, når det handler om, at en ny genanvendelig forpakning kan tilpasses og om den er ‘food grade’.