Gentagelig og reproducerbar

En CoA skal være troværdig. Hvis du vil have troværdige CoA’er, så skal analysen være foretaget ifølge ISO 17025. Det kan gøres gennem et godkendt laboratorium eller du kan få dit eget laboratorium certificeret. Du kan også deltage i en ringtest så målepræcisionen fra en ikke-godkendt metode kan testes (om den er gentagelig og reproducerbar).

Nogle gange er det utydeligt eller ukendt om CoA’en, der er modtaget, er troværdig. Hvordan fastslår du det? Og hvis det er tilfældet: Hvad så? I princippet må du ikke acceptere en sådan CoA som værende ‘tilstrækkelig’ til at garantere fødevaresikkerheden.

Hvis du ikke har noget alternativ, så er det vigtigt, at du undersøger CoA’ens troværdighed. For eksempel ved selv at foretage stikprøver og analysere kontraprøver. Hvis det viser sig, at CoA’en er troværdig, kan du tilpasse prøven i overensstemmelse med den.

Hvilken information står der på en COA?

Du har ikke altid direkte indflydelse på den information, som står på en CoA. Der er naturligvis et par almene krav. Informationen skal give dig mulighed for at fastslå analyseresultaternes troværdighed og garantere sporbarheden i kæden. Det er derfor vigtigt for dig, at en CoA passer til din fare- og risikoanalyse for råmaterialer eller dine slutprodukter.

Herunder en oversigt over den information, som minimum kræves:

• Navn på produktet (råmateriale eller slutprodukt)
• Sporbarhedserklæring (for eksempel oprindelsesland, batchnummer)
• Et unikt certifikatnummer og dato
• Certifikatets gyldighed
• Analyseparametre
• Normer
• Hvordan prøverne tages (frekvens, omfang o. lign.)
• Analyseresultat er knyttet til en prøve eller batch
• Anvendt analysemetode (godkendt ISO-metode og/eller underliggende lovgivning)
• Hvem har udført analysen (godkendt laboratorium ifølge ISO 17025)

 

CoA: en udgift eller en gevinst?

Vi hører ofte, at en CoA  primært er en udgift. Genkender du det? Din kunde kræver en CoA og at du som leverandør betaler analyseomkostningerne, selvom du har garanteret kvaliteten. Du oplever det som et overflødigt krav og en ekstra udgift.
Men en CoA kan dog være værdifuld for din virksomhed. Herunder kan du læse et par grunde:

1.      Troværdighed = at få og fastholde en kunde
I denne verden stoler vi ikke blindt på vores leverandørers troværdighed. Heller ikke hvis denne har et godkendt fødevaresikkerhedscertifikat ifølge GFSI-standarderne. Det kan nogle gange virke modstridende. Samtidig er det dagligdagens realitet i det nuværende globale marked. Din kunde har ekstra bevis for, at den rette kvalitet leveres og ansvaret i kæden er tydeligt fastlagt. Du får hermed en ny, god kunde. Det er en gevinst.

2.      Ekstra godkendelse af proceshåndtering
Ved at udføre ekstra analyser, får du også en ekstra godkendelse  for dine processer. Hvis der konstateres tilbagegang eller afvigelser, kan du aktivt justere og undgå fejlomkostninger.

Hvis du selv kræver en CoA, gælder naturligvis også den herover førstnævnte grund: troværdighed. Du har – nu som kunde – ekstra sikkerhed for, at den rette kvalitet leveres, og du undgår fejlomkostninger. Her kommer yderligere to grunde:

3.      Færre uheld
Hvis du på allerede har indsigt i særlige råvareparametre, så kan du på forhånd justere f.eks. protein- eller fedtindholdet. Du kan undgå problemer under processen og garantere dit slutprodukts kvalitet. Hermed undgår du fejlomkostninger.

4.      Stærke leverandører
Du opbygger et solidt leverandørsdossier. Hermed kan du optimere dine leverandører og vurderingen af dem. Hermed undgår du også fejlomkostninger.

Så en CoA betyder ikke kun ‘ekstra omkostninger’. Det handler altid om balancen mellem præventive omkostninger og fejlomkostninger.

Der findes forskellige systemer på markedet, som kan understøtte dig i at formulere en CoA, som delvist er knyttet til cost-benefitanalysen.

CoA: En plage eller netop nemt med det rette værktøj?

Hvis du har med flere forskellige leverandører og kunder at gøre og/eller har meget import og eksport, så kan CoA’s godt opleves som både at være en udgift og en plage. Ovenstående overvejelser med hensyn til cost-benefitanalysen hjælper naturligvis med at imødekomme det på den ene eller anden måde. Men det forbliver et faktum, at du skal ordne det, og du har enten muligheden for at gøre det selv (med et godkendt laboratorium) eller at udlicitere det? Ud fra hvilke analyser med hvilke normer og frekvenser?